Des
ign handler om meget mere end smukke farver og runde former. Det handler fx også om interaktive omgivelser, interiør og faciliteter. Og om at give brugerne mulighed for aktiv deltagelse i oplevelsen ved at lege, røre, lytte og prøve. Sådan ser betingelserne ud, når Arla hvert år sender ca. 12.000 børn ud på unikke oplevelser på besøgsmejeriet i Brabrand.
Og i stedet for plancher og klassisk rundvisning, skal de mange besøgende udsættes for et interaktivt miljø og flyvende køer – og så de skal igennem 23 sorte bokse. Endestationen er Arlas Dairy Lab. Og dét setup har nu høstet markant international anerkendelse ved tildelingen af en IF Design Award i kategorien ”Communication Design”.
– Vi arbejder målrettet med at designe oplevelser for vores forbrugere, som både er lærerige, fortæller historien om os og kan matche de mange tilbud, der er til danskeren i dag – ikke mindst børn. Vi lever i en oplevelsesorienteret æra og det er en spændende udfordring, som vi i Arla gerne tager op, siger Anja Søholm fra Arla Brand Experience.
Kommunikations- og oplevelsesdesignet er lavet i samarbejde med designbureauet Made by Makers. Der er arbejdet med de oplevelser, børnene skal igennem på mejeriet på en måde, så de informationer og fortællinger, der gemmer sig, forvandles til en involverende og engagerende kommunikation – i kontrast til et konventionelt rundvisnings-setup. Kommunikationen er flyttet fra at bevæge sig i én retning og til at være bundet op på læring, leg og interaktion.
– Vi er rigtig glade for den anerkendelse, som International Forum Design har givet os med denne pris. Vi har allerede haft mange glade børn på besøg, og vi har udvidet konceptet – dele har været på turne i en container i både Århus og København, og vi har netop lavet en permanent version på Slagelse mejeri. I disse dage har vi også taget hul på at indrette Taulov mejer, fortsætter Anja Søholm.

– Fortællingen om en virksomhed og deres brand kommer tydeligt igennem med det nye besøgscenter i Brabrand. Det er et godt eksempel på, hvor meget impact, der er i at vise sit brand igennem handling. ”Don´t tell it, show it”. Udviklingen af besøgscenteret er sket i tæt samarbejde imellem Arla og os, og det har været fantastisk at spille bold med en virksomhed hvor der er mentalt højt til loftet, siger Rikke Ullersted det eksekverende bureau ”Made by makers.”
If Design Award har siden 1953 uddelt deres designpris, der verden over anses som et prestigefuldt symbol på fremragende design. Prisen betragtes som en af de vigtigste i verden. Juryen har vurderet design fra ikke mindre end 48 lande. Arla er den eneste dansker vinder i sin kategori. Prisen uddeles i fem kategorier: Arla har vundet i kategorien ”Communication Design”.
Du kan læse mere om prisen
her.