Fodboldlandsholdet skal have ny hovedsponsor efter EM i Portugal. Dansk Boldspil-Union (DBU) i øjeblikket er på jagt efter en ny sponsor. Arla vil nemlig ikke fortsætte med at lægge 13 millioner kroner i DBUs kasse efter EM i Portugal, skriver Politiken.
Arlas sponsorat løber frem til 1. august.
– Jeg håber, at der kan foreligge en aftale, når vi kommer hjem fra den her slutrunde. Måske bliver det slet ikke en enkelt stor sponsor, som vi kender det i dag, men i stedet en todelt hovedsponsor kombineret med fem-seks mindre punktsponsorater, siger DBUs generalsekretær, Jim Stjerne Hansen til Politiken.