Arla Foods tager nu næste store skridt på det vigtige britiske mejerimarked, og lukker flere britiske landmænd ind som medejere af Arlas forretning i Storbritannien, Arla Foods UK Plc.
Arlas bestyrelsesformand er samtidig parat til at udvide “den engelske model” til andre markeder, skriver dagbladet Børsen. Arla lægger op til, at de britiske mælkeleverandører gennem deres selskab Milk Partnership Ltd. kan investere over 600 mio. kr. over de næste 8-10 år. Endnu mangler parterne at blive helt enige om værdisætningen, men ifølge Arlas topchef i Storbritannien, Peter Lauritzen, vil investeringerne øge de britiske mælkeleverandørers ejerandel af Arla Foods UK fra i dag 3,2 pct. til 15 pct.
Børsen side 4.