Sidste år forsvandt Produktionsprisen fra uddelingen af Arnold’er. Og i år forsvinder så Specialprisen. Til gengæld kommer der to nye: Instruktørprisen og Vovemodsprisen således at der i år skal uddeles Arnold’er i ialt 4 kategorier. Ideprisen og Publikumsprisen fortsætter selvfølgelig.
– Vi vil gerne opretholde en belønning af den del af teamet bag en reklamefilm, som har med selve produktionen at gøre, og med Instruktørprisen synes vi, at vi er vendt lidt tilbage til det basale håndværk. Det er et spørgsmål om, hvad instruktøren kan gøre for at løfte de ideer, der kommer fra bureauerne – om hans evne til f.eks. at caste og instruere personer, siger marketingchef Dorthe Khiljee.
Vovemodsprisen er et forsøg på at løfte Specialprisen, som ofte fik karakter af en slags juryens trøstpræmie.
– Prisen skal belønne instruktører og bureauer, der har vendt tradition og vanetænkning ryggen i forhold til den branche, som filmen skal fungere i. Vi har med Vovemodsprisen forsøgt at trække det frmem som vi hele tiden har villet med Specialprisen, siger Dorthe Khiljee.

Udover kategorierne har RMB Dansk Reklamefilm også søgt at gøre nåleøjet mindre. Der er strammet op på nogle af reglerne, og der vil være jurymedlememr fra nogle af de andre Skandinaviske lande. Desuden vil vinderen i sidste ende blive fundet gennem en hemmelig afstemning i juryen. Proceduren var sidste år en afstemning og derefter diskussion i juryen af shortlisten.
– Disse to første step vil fortsat være der, men i sidste ende bliver vinderen fundet gennem en hemmelig afstemning, fortæller Dorthe Khiljee.
Endelig har RMB Dansk Reklamefilm også søgt at gøre opsplitningen mellem kategorierne mere præcis. fin