Bare fordi man befinder sig på stadion, er det ikke ensbetydende med, at man får alle detaljerne med.
Og det vil man gøre noget ved på Emirates Stadium, der måske for nogen er bedre kendt som fodboldklubben Arsenals hjemmebane.
En ny applikation til Sonys PSP (PlayStation Portable) streamer live-tv til fans, der overværer hjemmebanekampe.
Arsenal-TV Matchday+ gør det med andre ord muligt at se Gunners scoring i langsom gengivelse eller via flere kameravinkler mulighed for at afgøre, om dommeren virkelig er en idiot.
Applikationen byder desuden på:

  • Løbende statistik om kampen
  • Team-oversigter og Arsenal-spillernes profiler
  • Bonusmateriale med video og arsenal.com nyheder før kampen
  • Afstemning om kampens bedste spiller
  • Oversigt over ligaen
  • Live opdateringer og resultater fra andre kampe

– Alle er enige om, at live oplevelser er den ultimative måde at se sport på. Den nye service giver en endnu mere intens oplevelse, som sikrer, at brugerne får endnu mere ud af deres besøg på stadion, lyder det fra Mark Grinyer, der er head of sports business hos Sony Professional.
Arsenal TV Matchday + er det seneste tiltag i samarbejdet mellem de to parter, der også betyder HD-skærme på Emirates Stadium og infrastruktur der muliggør Arsenal TV i et netværk af in-stadion skærme.