– Jeg er blevet helt forelsket i historien, og det den kan. Det er dybt rørende. Og det er fordi historier handler om livet, om følelser og om noget, vi kan forholde os til som mennesker.
Anna Karina er rykket helt frem på stolen, hendes øjne stråler, og hun taler både med arme og ansigt. Man er ikke i tvivl om, at hun oprindelig er uddannet skuespiller. Man er heller ikke i tvivl om, at hun er god til at fortælle historier – og at hun kan leve af det.
Efter nogle år som skuespiller kom Anna Karina Steenholdt nemlig ind på Den Danske Filmskoles manuskriptforfatterlinie og har i dag firmaet Screenwriters sammen med sin mand Jens Dahl, der også er manuskriptforfatter (bl.a. Pusher, red.). For snart fem år siden begyndte de at undervise på DRB-skolen og på enkelte reklamebureauer – og har siden da oplevet en stigende interesse. Hertil kommer at Anna Karina Steenholdt også på årets reklamefilmfestival i Cannes blev overbevist om, at branchen trænger til et løft.
– De fleste af dem jeg snakkede med i Cannes var meget positive. Og det gælder både bureauer og produktionsselskaber. Derfor har jeg nu besluttet, at de danske reklamefolk skal være verdens bedste til at fortælle på film, smiler hun og forklarer, at Screenwriters nu går linen ud og dermed tilbyder både et helt forløb – Moviemekka – og enkeltkurser for bureauer og deres kunder.
For ifølge de to manuskriptforfattere kan det faktisk godt lade sig gøre at lære at fortælle historier.

BRUG DIT EGET LIV
Naturligvis trækker forfattere på deres talent og instinkt, når de fortæller historier. Men der er i høj grad også teknik bag fortællekunst – en teknik som kan gøres bevidst og læres. Og hvis vi tænker på, hvor mange historier vi fortæller i løbet af en dag, lyder det sandsynligt nok. Anna Karina Steenholdt mener i hvert fald, at der ikke er langt fra dagligdags historier til reklamer.
– Historierne ligger jo i os alle sammen, og vi har fortalt historier altid. Når du kommer hjem fra arbejde, fortæller du for eksempel om ham du stod ved siden af i bussen, at han var forkølet, og at du var bange for også at blive det. Vi bruger vores eget liv som udgangspunkt og fortæller om det i et naturligt forløb – og det bør reklamefolk også gøre, når de kommunikerer til os som forbrugere, siger manuskriptforfatterinden. Hun mener, at der i dag er tendens til at gøre tingene meget indviklet, i stedet for at observere verden som den er, finde dramaet i det og så ellers fortælle stille og roligt.
– Det vigtigste er at skabe en hovedperson, man kan få empati for og relatere sig til. Og man behøver altså ikke at opfinde en ny verden – for der er både følelser og drama nok i livet, som det er, understreger hun og tilføjer, at kurserne ikke er sat i søen, fordi reklamefilm generelt er for dårlige.
– Når jeg sætter mig og ser en række både danske og internationale reklamefilm, så er der altså rigtig meget fedt i mellem. Men vi kan jo alle blive bedre – bedre til ikke at tale ned til folk og til at underholde. For reklamefilm tager faktisk noget af folks tid, og derfor skylder man at fortælle en god historie. Og det kan man for eksempel ved at lære nogle af de teknikker, moderne filmfolk benytter sig af, når de fortæller historier.

KAST DIG UD I KAOS
Moviemekka, der er internatbaseret og består af både fortælleteknik, dialog og komedie, går nemlig primært ud på at give deltagerne nogle konkrete værktøjer, de kan bruge til at komme videre med eller som udgangspunkt i deres kreative arbejde. – Rundt om på reklamebureauerne sidder der en enorm kreativ talentmasse. Som oftest er de underlagt deadlines, kunder og andre medarbejdere og har derfor en række hensyn at tage. Og når man arbejder på den måde, er det vigtigt at have nogle faste rammer at arbejde indenfor. Nogle teknikker og nogle værktøjer at kunne tage af, forklarer Jens Dahl, der også mener, at kreative har godt af at øve sig.
– Hvor tit får en kreativ lov at prøve sine idéer af. Lov til at fordybe sig og til at blive hængende i en tanke, spørger han retorisk og pointerer, at kurserne overhovedet ikke beskæftiger sig med hverken produkter eller målgrupper. Han mener nemlig, at deltagerne skal have lov til at kaste sig ud i kaos, så de ikke laver noget, der minder om en tidligere løsning.
– Ja, det er helt rigtigt, supplerer Anna Karina.
– For når man kender til de områder, der er frugtbare at afsøge, så skal man nok komme ud på den anden side af kaos. Og det vi kan give deltagerne er netop nogle helt konkrete værktøjer, der ikke bare gør dem bedre til at fortælle historier og dermed til at udvikle film, men som også kan bruges, når man sidder og river sig i håret, siger hun. Anna Karina er heller ikke i tvivl om, at reklamebureauernes kunder også kan nyde godt af at lære, hvordan man arbejder med historier på film.
– Ofte hører man kreative sige, at det er svært at få lov til det rigtig fede, fordi kunden ikke er med på idéen. Men hvis nu bureauerne kan invitere deres kunder til en dag om historiefortælling på film, og vi dermed kan give bureauer og kunder et fælles sprog, er der måske større chance for, at de gode historier når frem til forbrugeren.