Det slukne danske investormarked kan snart se frem til endnu en milliardindsprøjtning. Det er ATP, der administrerer dele af danskernes pensionspenge, der står parat med en ny fond, primært rettet mod it- og teknologi-tunge virksomheder. Fonden, der foreløbig er skitseret til at ligge på én milliard kroner, skal ”erstatte” den eksisterende fond på én milliard kroner, der administreres af ATP-selskabet Via Venture Partners. Den første fonds midler er nemlig ved at være brugt, og når ATP har evalueret den forretning, sættes skub i den nye fond, fortæller Bjarne Graven Larsen, fondsdirektør i ATP.
Børsen side 8-9.