PR-bureauet MSL ser ud til at kunne gentage succesen fra 2012, hvor den nordiske kampagne Ariel Fashion Shoot vandt guld ved Sabre Awards.
To af PR-bureauets kampagner, for henholdsvis PokerStars og Gillette, er således nominerede til årets SABRE Awards, som løber af stabelen i slutningen af maj måned.
Sabre Awards er et af verdens største awardsshows i den internationale PR-verden.
Awardshowet har allerede tildelt en “Silver Award” for sponsor-eventen i kategorien “Media Placement”, hvor de evige poker-rivaler Petter Northug fra Norge og svenske Marcus Hellner udkæmpede en olympisk duel på tennisbanen og ved pokerbordet.
Derudover er MSL Nordic sammen med mediabureaet Isobar nomineret til en Gold SABRE Award i kategorien “Marketing to men” for kampagnen ”Master Your Style”, der blev eksekveret af MSL Danmark, Norge og Sverige for at skabe fokus på mænds skægstil i forbindelse med lanceringen af Gillettes nye Fusion Proglide Styler.
Det iøjnefaldende ved kampagnerne er, at de begge er eksekverede på tværs alle de nordiske lande.
– I modsætning til mange andre nordiske kampagner, der eksekveres lokalt af flere forskellige bureauer, er begge MSLs nominerede kampagner eksekveret af MSLs kontorer på tværs af alle fire nordiske lande, fremhæver Anton Greiffenberg, som står i spidsen for MSLGROUP Denmark.
Sabre Awards løber af stabelen 30. maj.