En Audi-reklame for den nyeste A6 Avant-model viser bilen, mens den pløjer sig gennem en delvist mørklagt tysk by. Kameraet panorerer ud over byen, zoomer ind på bilens finesser og slutter med at dvæle ved den seriøst udseende chauffør.
Flere iagttagere, heriblandt den amerikanske rapper Eminem, mener, at reklamen er en direkte kopi af Chryslers ”Imported From Detroit”-spot, og at handlingen finder sted til tonerne af en Eminem-sang.
Derfor har Eight Mile Style, selskabet bag licenshåndteringen af Eminems sange, sagsøgt Audi. De påstår, at Audi genbruger rappernes ”Lose Yourself”-sang, der var med til at gøre Chryslers Super Bowl-spot verdenskendt.
– Det er chokerende. Vi mener, at Audi ikke blot har brugt “Lose Yourself”-sangen uden at spørge om lov, men at tv-spottet er direkte inspireret af Chryslers kampagne, siger Joel Martin fra Eight Mile Style ifølge Adage.
Den nye Audi-reklame gik i luften den 18. maj ved en pressebriefing, og den er endnu ikke blevet vist i USA. Den er til gengæld lagt ud på YouTube, og filmen har i dag haft over 200.000 seere. 
Audi har ingen planer om at sælge A6-modellen i USA. En talsmand fra Chrysler, Gualberte Ranieri, oplyser til Adage, at selskabet ikke er en del af søgsmålet fra Eight Mile Style. Men han formår ikke at skjule sin irritation.
– Der er tilsyneladende personer, der mener, at love og regler på dette område giver en ret til at kopiere andres materiale. Det inkluderer åbenbart verdenskendte succeser skabt af Chrysler Groups brands, slutter han.
Har Ranieri og Chrysler noget at være fornærmet over? Se de to film herunder og vurder selv.
Den nye Audi-reklame:
/embed>/embed>/embed>/embed>/embed>
Den gamle Chrysler-reklame:
/embed>/embed>/embed>/embed>/embed>