DDB og Rapp Collins gjorde det igen. Vandt en pris for deres solformørkelsesannonce. En annonce der tidligere på året også vandt prisen i konkurrencen Årets Dagbladsannonce.
Sidste års vinder Sunrise, gjorde sig også synlig i år i kategorien “Business to Consumer“, hvor de vandt med en annonce for deres kunde Fredgaard Radio A/S.
Aurora 2000 blev i år afholdt i Det Ny Teater, hvor konferencier Anders Lund Madsen styrede begivenhederne med sin sædvanlige uimponerede charme.

FOR MANGE ORD
Gæstetaleren, kreativ chef for Bates i Asien, Aris Theophilakis, startede eftermiddagen i Det Ny Teater, med at filosofere over ord og budskaber i dagbladsannocer. Han sagde bl.a. at der fyldes alt for mange ord og budskaber ind i annoncerne, og at mange koncerner begår en fejl, når de dikterer reklamebureauerne til at holde fast i koncernernes designmanualer.
Dommerpanelets formand Poul Mikkelsen, havde lige som gæstetaleren, en efterlysning til reklamebureauerne om mere kreativitet, og han sagde bl.a. at årets indsendelser til Aurora vidnede om, at der var behov for nytænkning i branchen. Men han understregede samtidig, at det der var godt, vargodt.
Inden prisuddellingen fik årets Aurora deltagere nogle smagsprøver fra Phantom of the Opera, der lige nu spiller for fulde huse i samme teater.


Boks:

Dommerpanelet: Poul Mikkelsen, Jacob Ludvigsen, Henrik Dahl, Bjørn Karsholt, Ester Selig, Kim Boisen, Yun Mi Antorini, LEGO System A/S, og Anders Dam.

1