Som nærværende medie tidligere har beskrevet, så har den tyske bilproducent Audi og rapperfænomenet Eminem haft en kontrovers kørende.
Via selskabet Eight Mile Style har Eminem anklaget Audi for at være
lige lovligt inspireret af rapperens ”Lose Yourself”-sang skrevet til et Chryslerspot. Vel at mærke i en reklamefilm for Audi.
Nu dropper rapperen sin stævning af den tyske bilproducent.
Parterne har i stedet indgået forlig, før uoverensstemmelsen havnede i retten. Et af resultaterne af den aftale er, at Audi donerer ”store summer” til et velgørenhedsprojekt i den finanskriseramte bilby Detroit, hvor Eminem voksede op.
Hvor store summer, det drejer sig om, fortæller historien ikke, men rapperens repræsentanter siger til mediet AdAge, at de er meget tilfredse med, at uoverensstemmelsen kunne løses i mindelighed, og de er imponerede over ”Audis vilje til at diskutere og nå frem til en fornuftig løsning”.
Audis reklame er ikke længere tilgængelig på YouTube (sikkert som en del af forliget), men du kan se Chryslers oprindelige reklame herunder.
/embed>/embed>/embed>/embed>/embed>/embed>/embed>/embed>/embed>/embed>