Alt imens den amerikanske bilindustri er i knæ og tigger om støtte hos magthaverne i Washington, har tyske Audi netop offentliggjort, at det har købt et helt minuts reklametid under kick-off’et til februars Superbowl – til 34 millioner kroner.
Og Audis udmelding og investering falder på et knastørt sted hos NBC, der er kanalen med tv-rettighederne til begivenheden.
Grundet økonomiske nedgangstider og skrumpede marketingbudgetter har NBC i flere måneder kæmpet med at få fyldt den ellers attraktive reklameblok til et af årets suverænt største tv-begivenheder.
Audi vil bruge reklame-muligheden til at brande sin luksus sportsmodel R8, der blev lanceret for et år siden.
Adweek erfarer, at der fortsat er tolv ledige reklame-spot tilbage i forbindelse med football-transmitteringen, selv om NBC selv siger otte.
sd