At udvikle egne reklamekortfilm, som kan downloades på firmaets hjemmeside, ser ud til at være den nye trend i bilbranchen. BMW var de første til at gøre det og nu lancerer Audi den nye A3 med en film, som kan downloades på Audi’s hjemmeside. Ifølge det svenske brancheblad Resume er reklamefilmen for den nye Audi A3 ”The Other Side of the Road” skabt af instruktøren Wim Wenders. I sidste uge meddelte BMW, at man laver en ligende reklamekortfilm, som skal have premiere ved dette års Cannes Lions.