Når den store auktion over Danmarks to nye radiokanaler P5 og P6 slutter hos auktionshuset Bruun Rasmussen sidst på eftermiddagen, starter et nyt opgør ifølge Børsen i dag. I dag overtræder mange lokalstationer nemlig reglerne for sendestyrke og det regner man ikke med operatørerne af de nye kanaler vil finde sig i. De bliver nødt til at beskytte deres ivestering.
– Det er helt uholdbart, at nogen betaler penge for en høj sendestyrke, mens andre tager sendestyrken helt gratis, siger adm. Direktør Kasper Krüger fra Sky Radio til Børsen.
De stationer der ikke overholder sendestyrkebegrænsningerne risikerer at tabe lyttere og dermed reklameindtægter. Netop faren for at få begrænset sin sendestyrke markant angives som årsag til, at det fortrinsvis er de eksisterende radiooperatører med store interesser på spil, der byder ind på de nye radiokanaler.