Finalisterne til Jyllands-Postens årlige Aurorapris er netop blevet offentliggjort, og juryen har været på hårdt arbejde.
I alt 324 indsendelser er nærstuderet – heraf 200 til ungdomsprisen Aurora Youngsters og 124 til selve Auroraprisen – og de er nu barberet ned til henholdsvis 11 og 14 shortlistede arbejder.
Desuden er fire arbejder nomineret til Publikumsprisen.
Ingen kategorier
Som noget nyt i år var der ikke oprettet kategorier før jurydagen, da det var op til juryen at fastlægge årets kategorier.
Men på baggrund af de indsendte forslag besluttede juryen sig for ikke at oprette nogle kategorier for at sikre det stærkeste felt af finalister.
Derfor bliver der ingen kategorivindere i år, men blot en samlet vinder af Auroraprisen samt en sølv- og bronze-vinder – foruden vinderne af publikumsprisen og Youngsters-kategorien.
Juryformand Anders Tranæs fra Aarhuskontoret siger:
– I år blev der fundet i alt 14 nominerede, hvoraf tre arbejder med stor enighed i juryen var i en klasse for sig. Det er arbejder, der på hver sin vis er eksempler på klassisk kommunikation, når det er allerbedst. De specifikke begrundelser for vores valg vil vi, for at holde spændingen ved lige, gemme til prisoverrækkelsen den 12. november, hvor vi håber, at så mange som muligt vil være med til at fejre kreativiteten med os.
Højt niveau blandt årets youngsters
Danmarks unge kreative talenter udmærkede sig i år med 200 bud på, hvordan Scleroseforeningen kan rekruttere og motivere landsindsamlere.
– ”Creative minds think alike” er en sandhed, som med al tydelighed understreges, når landets dygtigste unge kreative prøver kræfter med casen fra Scleroseforeningen. Niveauet var højt, men også præget af ensartethed i både indsigt og eksekvering. Og så er alt som det skal være. For selvfølgelig er den der, den ene idé, som med afsæt i den helt rigtige indsigt og på elegant vis visualiserer præcis dét, der både kan sikre engagement hos læseren, hæver sig over konkurrenterne og som naturligvis må belønnes som vinder af Aurora Youngsters 2014, lyder det i en pressemeddelelse fra juryformanden.
De nominerede, der skal kæmpe om priserne i den 44. udgave af Auroraprisen, er:
Auroraprisen
- – Montdor for deres Royal Beer kampagne. Kreativt ansvarlige er: Kirill Dmitrichenko, Paul Hertz og Laust Pedersson
- – Black Rabbit for deres annonce for Oddset. Kreativt ansvarlige er: Carsten Schiott, Alexander Binger og Torsten Engsig
- – Halbye Kaag JWT for deres annonce for Mazda. Kreativt ansvarlige er: Rasmus Petersen, Lasse Hinke, Simon Wooller og David Asmussen
- – Halbye Kaag JWT for deres annonce for Hamleys. Kreativt ansvarlige er: Simon Wooller, David Asmussen, Erik Dahlström og Stefan Sahl
- – SELIGEMIG for deres annonce for Mads Nørgaard. Kreativt ansvarlige er: Daniel Norit-Bodilsen, Jonas Quist Nielsen og Simon Engstrøm
- – TBWA for deres annonce for BMW. Kreativt ansvarlige er: Mikkel Møller og Tobias Aggergaard
- – TBWA for deres annonce for Alis. Kreativt ansvarlige er: Mikkel Møller, Jeppe Kuld, Tobias Wedel, Michael Andersen og Tobias Aggergaard
- – &Co for deres annonce for Bibob. Kreativt ansvarlige er: Robert Cerkez og Kristian Eilertsen
- – &Co for deres annonce for Bibob. Kreativt ansvarlige er: Robert Cerkez og Kristian Eilertsen
- – & Co for deres annonce for Jack & Jones. Kreativt ansvarlige er: Thomas Hoffmann og Martin Storgaard
- – Bates Y&R for deres annonce for Ejner Hessel. Kreativt ansvarlige er: Christian Murmann og Peter Windfeld
- – DDB Copenhagen for deres annonce for VW. Kreativt ansvarlige er: Claus Walter og Simon Naver
- – DDB Copenhagen for deres annonce for McDonalds. Kreativt ansvarlige er: Clara Prior-Knock og Kasper Dohlmann
- – TN Reklame for deres Lej et lig kampagne. Kreativt ansvarlige er: Lisbet Krøll og Thomas Nørgaard
Aurora Youngsters
- – Alexander Binger fra Black Rabbit
- – Niklas Hultquist og Frederik Voetmann fra Kreativ kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
- – Johan Büchler fra Nørgård Mikkelsen
- – Kasper Østergaard Jensen, Elisabeth Charlotte Bentzen, Josefine Haugaard og Mia Sommer-Larsen fra reklamelinjen på Københavns erhvervsakademi
- – Mathias Wehlitz fra Ocean Agency
- – Sophie Hotchkiss og Cecilie Öberg fra DDB Copenhagen
- – Nicolai Henriksen, Michael Gad og Majken Gram fra Envision
- – Sune Overby og Marlene Vagn
- – Karl Alexander Veng og Lasse Elgård Vintersbølle fra Hjaltelin Stahl
- – Louise Skafte og Tau Bjørn Rosenberg fra Kreativ kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
- – Katrine Winblad & Lea Flodgaard fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Publikumsprisen
- – Konstellation for deres annonce for Begravelse Danmark. Kreativt ansvarlige er: Thomas Priess, Benjamin Bang og Morten Grubak
- – Haus Copenhagen for deres sundhed.dk kampagne. Kreativt ansvarlige er: Felix A. Børgesen, Thomas Bo Nymann Jensen og Cátia Alves
- – Another for deres annonce for Børnefonden
- – Integral for deres annonce for Ejner Hessel. Kreativt ansvarlig er: Niels Peder Ravn
Vinderne kåres til et arrangement i Pressen i Politikens Hus på Rådhuspladsen i København den 12. november. Se alle de nominerede her.