De nominerede til Jyllands-Postens Aurorapris er offentliggjort, og juryen har uddelt i alt 19 finalepladser til arbejder i seks kategorier.

Prisen blev stiftet ved avisens 100 års jubilæum i 1971, og er en udmærkelse til annoncører og reklamebureauer, der “på bemærkelsesværdig vis har brugt printmediets muligheder til at skabe dagblads- og magasinannoncer på et højt kreativt niveau.” 



Sidste år blev konkurrencen også åben for annoncer og kampagner, der er udarbejdet til online- og mobilmediet, således, at alle annoncer og kampagner indrykket i danske dagblade og magasiner eller på danske online- og mobilplatforme kan deltage.

Antallet af indsendelser har i år været på niveau med 2012, oplyser Jyllands-Posten i en pressemeddelelse.

– Især har printannoncerne været stærkt repræsenteret, mens antallet af indsendte digitale kampagner var lavt, og det er overraskende i lyset af, hvor meget det digitale fylder i dagligdagen, lyder det fra juryformand Ulrik Feldskov Juul.

– Årsagen er givet, at bureauer og annoncører nok stadig primært forbinder Auroraprisen med print. Det er en skam. Og det skal og bør ændres i fremtiden. Specielt når lige præcis Jyllands-Posten er helt med fremme med digitale satsninger på dagbladsfronten, siger han.

I to kategorier – ”Stillingsannoncer” og ”Bedste udnyttelse af medie” – er ingen arbejder nomineret. Juryen har her, oplyses det, valgt at nedlægge kategorierne ”på grund af for få kvalificerede indsendelser”.

 

De nominerede er: (Kunde/Bureau/Kreativt ansvarlig(e):

Kortvarige forbrugsgoder

– Nikoline/BBDO/ Mikael Furbo-Sørensen, Mika Brøndal Wichmann og Ida Kinch

– Levevis/envision/Chris Hvidberg og Heidi Nielsen

– Oddset/Black Rabbit/Carsten Schiott og Alexander Binger

– Nyt Syn/AarhusKontoret/Rasmus Dunvad, Jonas Nørregaard, Anders Tranæs, Jan Hougaard, Raymond Johannessen og Maria Schläger Jensen

Langvarige forbrugsgoder

– Kopenhagen Fur/Kommunikationsbureauet København/Tobias Rosenberg, Peter Farver, Olof Stenström, Malene Lyngbæk Olsen og Line Lorentzen

– Starmark/Bates Y&R/Christian Murmann og Peter Windfeld

– Jyske Bank/Jyske Bank Intern/ Frank Pedersen

– AIAIAI/AIAIAI/ Peter Michael Willer og David Lange

Business to business

– Mercedes-Benz/Bates Y&R/ Søren Nøhr og Peter Schack

– The True Award Show 2013/McCann Copenhagen/ Cliff Holm, Silas Jansson og Andreas Rasmussen

– Ejner Hessel/BatesY&R/Christian Murmann og Peter Windfeld

– NEAS Energy/Aarhuskontoret/ Rasmus Dunvad, Jonas Nørregaard, Anders Tranæs, Jan Hougaard, Raymond Johannessen og Maria Schläger Jensen

Onlinekampagner

– Lej et Lig/TN Reklame/Thomas Nørgaard og Lisbet Krøll

– Oddset/Black Rabbit/Carsten Schiott og Alexander Binger

– McDonald’s/DDB Copenhagen/Clara Prior-Knock og Rasmus Gottliebsen

Offentlige kampagner

– DSB/Mensch/Espen Sørensen, Frederik Preisler, Bjørn Stene og Lars Hancke

Ikke-kommercielle annoncer

– Læger uden Grænser/Kommunikationsbureauet København/Tobias Rosenberg, Peter Farver, Olof Stenström, Malene Lyngbæk Olsen og Line Lorentzen

– Familier med kræftramte børn/BOCCA/Ulrik Søby og Jesper Kjeldsen

– WWF/UncleGrey/ Jesper Jørgen Hansen, Katrine Jo Madsen og Daniel Leclercq Vrang.

De nominerede er udvalgt af en jury bestående af:

– Ulrik Feldskov Juul, Lego (juryformand)

– Christine Feldthaus, livsstilsekspert

– Mona Juul, envision

– Anders Tranæs, Aarhuskontoret + Elektrisk

– Mogens Kristensen, Zupa Recommended

Du kan se visuals på alle de nominerede her

Kategorivinderne og den samlede vinder af Auroraprisen offentliggøres fredag den 15. november på www.auroraprisen.dk .