“Adgang forbudt på redaktionen”.

Sådan bliver virkeligheden nu for journalisterne på Metroxpress’ lokalredaktion i København. I stedet skal de arbejde ”ude i byen”.

Journalisterne vil på Facebook annoncere, hvor de befinder sig, så københavnerne kan finde dem og komme med ideer og input til historier og deltage i redaktionsmøder.

Bl.a. derfor har Metroxpress indgået et samarbejde med Baresso Coffee, der betyder, at journalisterne kan arbejde på deres kaffebarer.

– Et samarbejde med Metroxpress er interessant, fordi begge parter henvender sig til en bred målgruppe af københavnere på farten. For os er det afgørende at være forankret i kaffebarernes nærmiljøer, så vi bakker gerne op om et nyt initiativ inden for lokaljournalistikken, som rykker endnu tættere på vores gæsters hverdag, lyder det fra Anders Wall, kommerciel direktør hos Baresso, i en pressemeddelelse.

jml