Stort set alle de vigtigste marketingchefer spår dagbladene en faldende betydning i virksomhedernes kommercielle kommunikation, viser årets Trends-analyse. Men de er til gengæld varsomme med at afskrive dagbladene helt. Når marketing skal vurdere, hvor stor betydning dagbladene har for salget af virksomhedernes produkter, svarer 23 pct., at de har stor betydning. Og det tal er oppe fra 20 pct. i Trends-2011.
Tv topper stadig marketingchefernes vurdering (48 pct.) for salget, og det tal er steget fra 35 pct. sidste år. Samler man al digital kommunikation, er det langt den mest betydningsfulde platform med virksomhedernes egen hjemmeside, søgeord og e-mails som de vigtigste del-kategorier.
I bunden af ”salgs-hierarkiet” set med virksomhedernes øjne ligger mobile (1 pct.), viral kommunikation (2 pct.), og biografreklame (2 pct.). Meget tyder på, at danske virksomheder overhovedet tænker mobile kommunikation ind i strategierne, og det svarer meget godt til en Gartner-undersøgelse, hvor 79 pct. af virksomhederne indrømmer, at deres sites ikke er gearet til smartphones eller tablets.
Årets Trends-analyse er gennemført af Megafon for Huset Markedsføring, og præsenteres på Trends-konferencen på mandag, som du kan læse mere om og tilmelde dig
her.