Jeg holder meget af aviser. Og med aviser mener jeg altså dem af papir, der hver morgen dumper ind ad min brevsprække fyldt med historier om verden udenfor. Lige meget om det er den mindst ringe, den levende eller det daglige forspring leverer de den baggrund og fordybelse, som mit fjernsyn ikke kan give. Med avisen kan jeg selv stille og roligt fordybe mig i verden, mens den suser forbi udenfor.
Men der findes også en anden udgave af avisen. Stort set alle danske dagblade har efterhånden lagt hele eller dele af avisen ud på nettet og for de fleste avisers vedkommende til fri afbenyttelse. Det er sket i erkendelse af, at rubrikmarkeder og annoncekroner rykker den vej – derfor må aviserne følge med.
Udviklingen er sket på avisernes og ikke internettes betingelser og derfor er indholdet på netaviserne ofte kun en appetitvækker eller reklamesøjle for papiravisen.
Men nu ser det ud til, at danske netaviser snart får en sund konkurrence, når det drejer sig om at levere friske nyheder på nettet. I forrige uge kom det frem at to netaviser, som kun vil eksistere på nettet, snart skulle se dagens lys. Den ene netavis, som World Onlines danske afdeling skulle stå for, var et netbåret nyhedsmedie, der skulle gøre den til danskernes førende internetbaserede nyhedsmedie. Historien viste sig at være en såkaldt “avisand“, der uden hold i virkeligheden begyndte sine dage i Børsens Nyhedsmagasin og efter en rundtur hos Ritzaus endte sine dage som en god nyhed i flere danske aviser.
Så var der mere hold i historien om den anden netavis, 25.timer.dk, der efter planen skal sættes i værk i løbet af sommeren. Netavisen skal levere nyheder inden for erhverv, sport og hårde nyheder og bag initiativet står blandt andre Poul Høgsted og Bent Rønde Jacobsen, der – ifølge Erhvervsbladet – forhandler med forskellige kapitalfonde om at investere i projektet. 25timer.dk har allerede ansat 15 journalister, men satser på at have en endelig bemanding på ca. 30 fuldtidsansatte journalister. Konceptmæssigt har 25timer.dk, der lægger sig tæt op ad den kendte norske pendant, Nettavisen, lagt et budget for det første driftsår på 30 mio. kr., og det er planen, at avisen skal give overskud fra og med det tredje driftsår ved indtægter fra bannerannoncering, sponsorering og ved at gå ind på rubrikmarkederne.
Initiativet er ambitiøst, men nok ikke realistisk. Nettavisen fik succes, fordi der ikke fandtes andet, men selvom 25timer.dk formår at skabe et ultimativt nyhedsmedie med en fuldstændig fri adgang til informationer og konstante nyheder er den stadig en ny spiller på et marked, som domineres af de tre store morgenavisers netsatsninger.
Værdien af netavisen vil være lig med størrelsen på det netværk af mennesker, som bruger dem. Jo flere der besøger sitet og læser siderne, des større er værdien og succesen. En økonomisk succes for 25timer.dk vil derfor afhænge af papiravisernes vilje til at levere nyheder og information døgnet rundt. Selvom aviserne altid har været dårlige til langtidsplanlægning og bryde døgnrytmen bliver det svært for klassens nye dreng, hvis først de etablerede aviser løfter på skattekisten og omlægger driften af netavisen.

AKTUELT VISER VEJEN
Nogle af papiraviserne er begyndt at tage tendenserne på nettet alvorligt, fornylig udvidede fx dagbladet Aktuelt sit websted med en række forbedringer, der giver en hyppigere nyhedsopdatering både med egne korte nyheder produceret af netAktuelt og nyheder fra Ritzaus Bureau. Det er dog stadig mest telegramstof fra Ritzau, der præger netudgaven af Aktuelt, men som noget nyt kan telegramnyhederne læses i et lille pop-up vindue fra websitet, hvorfra man kan orientere sig om de allerseneste begivenheder i både ind- og udland. Desuden kan de printes ud eller sendes som en e-mail. De samme funktioner går igen i den såkaldte nyheds-ticker – et enkelt og funktionelt vindue, der åbnes på forsiden lige over de seneste telegrammer. Det vindue kan lægges i baggrunden på ens pc, hvor det automatisk henter de seneste nyheder hvert tiende minut. Som en anden service kan læserne oprette en personlig liste over søgeord, som sikrer, at man automatisk får serveret de artikler hver dag, som man har en særlig interesse for.
Et initiativ på Aktuelts hjemmeside, som med sikkerhed vil skabe debat på andre dagblade, er fri adgang til et omfattende elektronisk artikelarkiv med mere end 150.000 artikler tilbage fra januar 1996.
Initiativet, som er det første af sin slags i Danmark, er et skridt i den retning, man også ser i udlandet, hvor aviserne forsøger at skabe trafik på nettet ved at levere brugbarhed og content. Med de nye tiltag på Aktuelt vil papirudgaven med sikkerhed få flere læsere og et øget kendskabet til brandet Aktuelt, men spørgsmålet er, om det er lidt for sent. Aktuelt ser på trods af en årlig vitaminindsprøjtning fra fagbevægelsen på et stort to cifret million beløb ud til at være næste dagblad, der må dreje nøglen om. Kreativitet har det med at blomstre op til deadline – specielt på dagbladene – og forhåbentlig kan internetsatsningen vende den sørgelige oplagsudvikling og gøre, at flere får øjnene op for avisen.

KONFLIKTAVISER
På de fleste aviser synes patentet på at levere daglige nyheder nemlig at være det vigtigste overlevelsesparameter. Om solohistorier bliver læst er ikke så vigtigt, som at de bliver citeret og helst i radioavisen kl. 9.00. Det er dog kun andre journalister, der kan se vigtigheden i at være først. I kampen mod de elektroniske medier vil avisen tabe næsten hver eneste gang. Man har allerede hørt nyheden i morgenradioen eller set den i morgen-tv inden man læser den i avisen. Her kan man derimod give baggrunden og det er avisernes metode til at overleve. Nyheder på nettet og baggrund i avisen. Så forhåbentlig vil både 25timer.dk og Aktuelts netinitiativ få nogle dagbladsdirektører til at revurdere deres netsatsning.
Mange af dem gjorde det under storkonflikten i 1998, hvor en del af de ramte dagblade benyttede sig af nettets muligheder til at formidle nyheder. Med et var døgnrytmen lavet om til en rytme med konstante deadlines og muligheden for at sende nyheder på gaden i det tempo de opstod. Enkelte netaviser oplevede endda, at deres netavis blev citeret i radioavisen.
Men da de strejkende vendte tilbage til deres arbejde vendte aviserne tilbage til den gamle form. For tanken om at nyheder skal gøres tilgængelige på nettet i det tempo de bliver lavet er det rene selvmord for en dagbladsredaktør. Fremtiden ligger ikke i at gøre avisernes hjemmesider til en skygge af papir-Politiken, -Jyllands-Posten eller -Aktuelt, kun ved at lave alternative portaler, der gratis kan informere brugerne og på sigt kan trække læsere til papiravisen. Nettet vil ikke afløse aviserne, for de der bruger nettet mest er også dem, der læser flest aviser.
At jeg bliver opdateret med viden og nyheder på nettet gør ikke den mindst ringe dårlig og den levende død. Kun tværtimod.