Der var engang, hvor to aviser delte jobmarkedet mellem sig. Boede man øst for Storebælt kiggede man efter jobs i Berlingske Tidende og i JyllandsPosten, når det gjaldt arbejde på Fyn og i Jylland. Men den tid er ved at være forbi. Nu kigger man også forbi de enkelte firmaers hjemmesider eller jobbaserne på nettet. Begge steder lægger man sit cv og lader på den måde basen eller firmaet søge efter det rigtige job, der passer én. Med de nye jobbaser er det muligt at søge job hele døgnet i stedet for at vente til søndag, når avisen kommer. Den nye situation på jobmarkedet har gjort, at dagbladenes guldkalv er begyndt at halte.
I lang tid har aviserne og specielt de to dagblade haft en monopollignende situation på jobannoncemarkedet. Hvert år har de kunne forhøje prisen med store procentstigninger, men på det seneste er markedet begyndt at flade ud, vurderer Buying Director Peter Ottesen fra mediebureauet Carat. Han er sikker på, at aviserne er begyndt at kunne mærke, at der er kommet konkurrence på jobannoncemarkedet bl.a. fordi, der er flere som bruger nettet.
Og der er da også noget, der tyder på, at aviserne kan mærke konkurrencen. Berlingske Tidende var tidligere repræsenteret på nettet via Berlingske Online. Nu hedder selskabet Metropol Online og er en udvidelse af Berlingske Onlines ejerkreds med Fyens Stiftstidende, Nordjyske Stiftstidende, JydskeVestkysten og Århus Stiftstidende. Alle aviserne har indskudt deres internetaktiviteter i det nye selskab Metropol Online, der tæller 17 websites, otte nyhedsprodukter, to byguides, et community og rubrikprodukter. Samlet viser Metropol Online ca. 2,8 mio. sider om ugen.
For at beholde jobmarkedet lavede Berlingske Online for et par år siden forskellige tiltag, bl.a. jobportalen JobZonen. Med det nye samarbejde i Metropol Online vil JobZonen og Jobdanmark, som er startet af JydskeVestkysten og de tre stiftstidender, blive slået sammen til en jobdatabase inden sommerferien. Men Metropol Online er også begyndt at sælge annoncer direkte til nettet uden om den daglige avis. Berlingske Tidende yder samtidig den service, at annoncen også bliver trykt i avisen, men kun som en specialannonce. Direktør for Metropol Online, Lasse Bolander, er sikker på, at der også vil være jobannoncer i aviser og altså dermed også Berlingske Tidende om 10 år, men de vil have en anden udformning end nu. Annoncerne vil i højere grad være profilannoncering, hvor firmaet kan gøre opmærksom på sig selv.
– Som situationen er nu, er der stadigvæk bedre og mere respons på en jobannonce i et dagblad end en på nettet, men vi har et problem den dag, at det er omvendt, hvis Berlingske ikke har en stærk jobtjeneste på internettet, siger han.

LANGT FLERE I AVISEN
På JyllandsPostens internet jobdatabase, som er en del af jp.dk, kan man ikke indrykke en jobannonce udelukkende på internettet. Men markedsdirektør Svenn Dam er ikke afvisende over for, at muligheden kan komme på tale. Han henviser til en Gallup-undersøgelse der viser, hvor folk kigger efter job. Her fremgår det i udgaven fra 1999 at 83 procent bruger dagbladene, et tal, som han understreger har været stabilt i de sidste fire år. Samtidig er brugen af internettet steget fra 5 til 30 procent.
– Jobsøgere udvider med flere medier, når de kigger efter jobs. De prøver det hele, også internettet, men der er stadigvæk langt flere mennesker, som bruger avisen.
Han er dog sikker på, at internettet vil få en stor vækst, når det drejer sig om jobannoncer.
Men vi sælger løsninger, ikke jobannoncer. Der er en forskel og derfor vil de to medier mere supplere end afløse hinanden. Som avis vil vi hellere have de rigtige job end være størst, siger Svenn Dam, der, netop har afsluttet 7-800 storkundeaftaler på jobannoncemarkedet.
– Med de nye aftaler er vi mindst på samme niveau som sidste år, siger Svenne Dam, der dog ikke vil udelukke, at JyllandsPosten vil indlede et samarbejde med en jobportal på et tidspunkt, men det er ikke aktuelt lige nu.

PROFILANNONCER I AVISEN
Omsætningen på jobannoncer på print ligger på en lille milliard eller cirka halvdelen af det samlede tv
budget. Det fremgår af en vurdering, som mediebureauet Carat har lavet.
Jobannoncer er altså en vigtig bestanddel af dagbladenes indtægter, som de to landsdækkende dagblade JyllandsPosten og Berlingske Tidende står for næsten 70 procent af, når det drejer sig om omsætning. Buying Director Peter Ottesen fra mediebureauet Carat vurderer, at JyllandsPosten omsætter mellem 250- 300 mio, mens Berlingske kommer op på næsten 400 mio. kroner i omsatte jobannoncer.
1999 har ikke udvidet markedet, men der har været prisstigninger og det har givet en større værdi. Berlingske steg fra 1998-99 med syv procent og i år er priserne steget med to procent. For JyllandsPosten steg priserne med otte procent for et år siden og tre procent i år.
Peter Ottesen vurderer, at det kun er en lille del, omkring 5-7 procent af jobannoncebudgetterne, der bliver brugt på nettet. Situationen vil dog ændre sig de næste år, hvor de store virksomheder i stigende grad vil begynde at søge at rekruttere nye medarbejder via nettet og benytte avisen til at lave profilkampagner for firmaet.
– Vi vil stadig se jobannoncer i avisen, men de vil have en anden karakter og være et andet sted i avisen og vil komme til at fylde meget mindre. Som jobsøgende bliver det vigtigere at holde sig orienteret på firmaernes hjemmesider, for jo flere job, der ligger uden på andre markedspladser end avisen, jo sværere bliver det for avisen at fastholde deres domæne. I fremtiden bliver det de passivsøgende, som bliver svære at få fat i.
Han nævner, at firmaer som NOVO, Nokia og Unibank allerede er begyndt at anvende den tankegang. Samtidig bliver der stadig større konkurrence for at få fat i de dygtige medarbejdere, derfor er man nødt til at gøre noget ekstra. Derfor bliver det sværere for en avis som Berlingske Tidende at holde deres førerposition.

SYNONYM MED JOB
Rekrutteringen af nye medarbejdere vil ifølge Svenn Dam fra JyllandsPosten være i vækst i de næste år.
– Derfor vil der også blive større kamp om at kunne formidle kontakten mellem firma og jobansøger. Og til det formål handler det ikke om at have mange jobs på nettet, men om at kunne skabe gode løsninger.
På JyllandsPostens hjemmeside er der såvel jobannoncer som virksomhedsprofiler, dvs de samme funktioner, som på andre jobdatabaser. Avisens internetdel vil løbende blive videre udviklet, så den funktionsmæssigt er fuldt konkurrencedygtig med alle øvrige internet jobbaser.
Peter Ottesen fra Carat fornemmer, at mange rubrikannoncører er begyndt at se en fordel i konkurrencen, der ligger i at være på nettet og samtidig sparer firmaerne penge.
– På nettet hænger jobannoncen og præsentationen sammen. Desuden er det begrænset, hvor mange jobbaser du kan have. Mange jobbaser vil få en profil eller en niche. F.eks. jobs for journalister eller ingeniører, men der vil være meget få brede jobbaser, siger han.
Lasse Bolander erkender, at aviserne er under pres og Berlingske Tidendes storhedstid som jobformidler ikke varer evigt.
– Men navnet Berlingske er synonym med job, derfor har vi nemmere ved at få annoncerne end eks. Step Stone, som skal ud og skabe et nyt brand, men det er min klare ambitionen, at JobZonen skal blive en af de største jobdatabaser på nettet. Der er plads til en stor international og et par store nationale. Vi håber på at blive en af de nationale, siger han.