I over et år har Jyllands-Posten og Berlingske Tidende haft et samarbejde omkring Jobzonen, som er en af Danmarks største jobtjenester. De to aviser har siden udvidet deres samarbejde omkring internettet, så Berlingske nu også er leverandør af Jyllands-Postens internetavis’ Content Management System. Det skete efter, at Dansk Internet Adgang, der hidtil har hostet Jyllands-Postens internetsystem, gik konkurs.
Ifølge Jyllands-Postens annoncedirektør, Torsten Bjerre Rasmussen, får avisfusionen mellem Jyllands-Posten og Politiken ikke nogen betydning for samarbejdet med Berlingske omkring Jobzonen.
– Jeg forventer ikke, at det vil ændre noget i samarbejdet, som vil køre videre som hidtil, siger Torsten Bjerre Rasmussen til Markedsføring.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Berlingske Tidende.
jür