Mindretalsaktionærerne i den grafiske virksomhed GraphX har spændt ben for det planlagte salg til Color Print. I stedet for at sælge har de to mindretalsaktionærer, Jørgen Nordan og Tommy Nielsen, besluttet at overtage GraphX selv. Storaktionær i GraphX er industri-investerings-selskabet Axcel. Dagbladet Børsen skriver i dag, at Axcel har tabt op imod 100 mio. kr. på GraphX.