StepItUp har specialiseret sig i at bygge bro mellem brands og kunstnere, og nu har det kreative musikbureau været på spil igen.

Denne gang i forbindelse med et samarbejde mellem den svenske DJ-stjerne Alesso og Unilever-brandet Axe.

Fra på mandag vil danskerne kunne se Alesso i front for en ny nordisk Axe-kampagne på tv-skærmen, hvor han samtidig giver en forsmag på sin kommende single, ”Red”.

Filmen rulles ud i de øvrige lande de næste måneder.

Kampagnen falder sammen med en ny lancering af mærkerne Adrenaline, Signature og Urban, og det er ingen tilfældighed, at Alesso er valgt som frontfigur.

Find din magi

Den svenske DJ-stjerne skal nemlig give et nyt syn på det at være maskulin og tiltrækkende under temaet ”Find Your Magic”.

– Vi er meget begejstrede for samarbejdet med Alesso. Sammen håber vi at kunne inspirere en ny generation af fyre under temaet ”Find Your Magic”. Alesso er et perfekt eksempel på en mand, der har fundet sin magi gennem hans rejse til toppen af musikindustrien. Sammen kan vi hjælpe mænd med at finde deres magi og udtrykke deres helt egen unikke stil, siger Martin Delin, Brand Manager hos Axe.

Som en del af kampagnen vil Axe invitere seks fans med til Stockholm, hvor de vil få mulighed for at møde Alesso backstage og opleve hans største koncert på svensk grund den 10.-11. juni. Den konkurrence kan du læse mere om her.

StepItUp har lavet matchet mellem Alesso og Axe, forhandlet kontrakt mellem parterne og er projektleder/tovholder på hele kampagnen.

Se den nye reklamefilm herunder.