Evian gør klar til at gentage successen med de poulære reklame-babyer, som er blevet vist mere end 200 mio. gange på nettet.

Først så man Evians babyer køre på skateboard og sidste år kom opfølgeren, hvor babyerne tilsyneladende var blevet voksne.

Og besøger man Evians YouTube-kanal, så skal der ikke mere end simpel hovedregning til at konstatere, babyerne så at sige har været vidt omkring.

Men hvorfor lave en teaser – er den nye reklamefilm i virkeligheden så god?

Ifølge Thomas Falkenberg fra Falkenberg&Falkenberg, som er en af ophavsmændene til Midttrafiks virale hit med ”bussen”, er teaseren blot en reklamefilm for en reklamefilm, som er uinteressant for de fleste.

– Der er tale om en reklame, der bygger videre på en kæmpesucces, som jo er blevet vist flere hundredre millioner gange. Men at nøjes med en teaser, virker umiddelbart mere irriterende. Jeg tænker jo: ”Vis mig dog filmen i stedet for,” siger han.

– Jeg vil jo se den ægte vare. Så glæden er kortvarig og hurtigt ude af ens bevidsthed. Det er jo en film og et produkt med lav involvering, og ikke en tv-serie som ”House of Cards, som skaber en eel og ægte værdi, fortsætter Thomas Falkenberg.

Han mener, at Evian skal klappe hesten.   

For selvom babyerne har været en viral succes, så benytter den nye reklamefilm sig af lånte fjer ved at lade Spider-Man optræde som the The Amazing Baby & Me – samtidig med, at der er premiere på filmen ”The Amazing Spider-Man 2”, som dog har premiere efter den nye reklamefilm. 

Evians reklamefilm får således premiere 2. april og Spider-Man 17. april, hvorfor Thomas Falkenberg understreger, at der er risiko for, at det lånte univers fjerner fokus fra Evian. Også selvom den nye reklame nok skal blive en succes på YouTube.

 

Se den omtalte teaser for den kommende reklamefilmen i toppen af artiklen. Og de “gamle” reklamefilm herunder.