En ny straffesag er under opsejling mod Stein Bagger, der til december har siddet i fængsel i fem år for milliardbedrageriet i IT Factory.
Det skriver Dagbladet Børsen.
Bagmandspolitiet mistænker nemlig Stein Bagger for at have begået underslæb og dokumentfalsk under afsoningen af sin dom, ligesom politiet mistænker ham for reelt at have styret flytte- og opmagasineringsfirmaet Dansk-selfstorage.dk, hvor Bagger officielt var i virksomhedspraktik.
Politiet har endnu ikke tiltalt Stein Bagger for den nye påståede kriminalitet, men det sker i løbet af fire uger, for sagen er nu blevet forhåndsberammet og bliver skudt i gang i Københavns Byret i midten af november.
Børsen