Markedsføring nr. 14, der udkom i sidste uge, har på bagsiden en uheldig overskrift på Finurligt Talt: “engodsag.dk og hav en god dag”. Jacob Ludvigsen skriver i denne artikel om virksomheder, der tjener uretmæssigt på de velgørende armbånd – og den dille, disse er blevet. engodsag.dk er nævnt i overskriften og det kommer til at fremstå som om engodsag.dk har solgt gummiarmbånd, hvilket organisationen aldrig har gjort. Artiklen burde retteligt have fremhævet, at det sikreste er at gå ind på www.engodsag.dk og vælge netop den form for velgørenhed, man selv prioriterer højest – uden brug af gummiarmbånd.
engodsag.dk er et officielt samarbejde mellem 70 af landets hjælpende organisationer. Der er indtil nu indsamlet over 400.000 kr. Markedsføring beklager, hvis overskriften giver anledning til misforståelse.