Det kontante beløb er ifølge de to partnere på 1,2 mio. kroner i 2004-2005, som bl.a. skal bruges helt konkret på en række forestillinger i løbet af den kommende tid: Farmor, fortæl! for børn på 3-8 år og Orfeus elsker Eurydike for børn på 9-13 år, samt genopsætning af Noas Ark eksklusivt for Jyske Banks kunder, medarbejdere og aktionærer.
Dertil vil Den Jyske Opera videreudvikle sine ungdomsforestillinger med billige billetter, sit webbaserede studiemateriale, studieturene for unge og maskebal. Pilotprojekter såsom operaværksteder i bankfilialerne, H.C. Andersen-events og andet er på vej.
Den Jyske Opera har hjemmebane i Musikhuset i Århus, mens Jyske Bank har sit udspring i Silkeborg. De to offentliggør meget passende sponsoratet midt i Århus Festuge, der også har Jyske Bank blandt sine sponsorer.
asj