I næste uge starter Lån & Spar Bank en ny kampagne, der skal fortælle danskerne, at det er let og gratis at skifte til netop Lån & Spar Bank.
Kampagnen har været planlagt i lang tid, og timingen er perfekt i forhold til mange pengeinstitutters kritiske situation – men faktisk er timing lidt for perfekt.
– Vi har trukket dele af kampagnen væk, fordi den var for pågående. Det drejer sig om en illustration og en film, som vi godkendte for halvanden måned siden, siger områdedirektør i Lån & Spar Bank, Peder Bay-Jensen.
– I en situation som branchen befinder sig i nu, skal man passe på, man ikke bliver for fræk. Men det er kun i de her dage, at den er for pågående. Om et års tid kan vi sagtens køre materialet igen.
Kampagnen er lavet af Hartmann, Schmidt & Ravn.
Læs mere om kampagnen og reklamebureauet bag i Markedsføring 17-2008, der udkommer tirsdag den 7. oktober.