Spar Nord har fået mere end 13.000 fans på Facebook. Det er det foreløbige resultat af en bevidst satsning på det sociale medie som en ny og betydningsfuld kommunikationskanal med kunder og interesserede.
Banken har udnævnt et halvt hundrede Facebook-ansvarlige blandt sine ansatte og oprettet et internt “Facebook Academy.” Hver afdeling eller filial har fået en Facebook-ambassadør, som har til opgave at holde linjen, en væg på Facebook, varm hver eneste dag.
– Vi har lavet en masse lokale Facebook-sider, som beskæftiger sig med vedkommende ting i lokalområdet, siger bankens mediechef Stefan Skovgaard Mortensen.
Spar Nord, som har en kvart mio. kunder og mere end 100.000 aktionærer, har filialer fordelt over hele landet. For dem handler det i første omgang om at skabe goodwill og lokal synlighed og ikke om at sælge bankprodukter via Facebook.
På Facebook foregår kommunikationen på det sociale netværks præmisser. Det er ikke bare en ny brochure eller en video fra banken.
Børsen