At fabulere over fyrstens fald er næsten for nærliggende, og skadefroen er i forvejen vidt udbredt, så vi lader Michael Christiansen puste ud og samle kræfter til sit nye virke som selvstændigt fakturerende medarbejder i Danske Bank. Men tragedien med telefonregninger, konfiskerede kreditkort og anden sjusk smitter selvfølgelig lidt af på Danske Bank. Nu er det knap så prestigefyldt at have statsministerens toprådgiver i stalden.
Købet af den fyrige kommunikationshingst var at finde en fagmand til at skabe et nyt og mildere indtryk af Danske Bank og dens ”gebyrgrib”. Peter Straarup har ufrivilligt fået rollen som Dumkortets forsvarer og støder nok mange fra sig med sin korrekte og aristokratiske form. Den søges opblødt med reklamefilmene, hvor en yngre mand med skæg og guitar synger temmelig dårlige sange om pensionsforhold. Af pensionsannoncer fremgår det i øvrigt, at Danske Bank og direktør, fhv. skatteminister Carsten Koch er blevet dus med kunderne.
Kampen om de rette profiler er afgørende for fremtidens finansielle førerfelt. Her er vi i det sarte grænseland mellem hjerte og rente. Bankerne fornyer sig i disse år. Max Bank i Sydsjælland, der engang hed noget kedeligt, har indrettet en filial i Vordingborg som en café; det eneste, man må undvære, er en lille skarp til kaffen. Det er endnu mere videregående end Jyske Banks ventemiljøer med en automat med gratis vand, juice, kaffe eller the. Jyske lægger også vægt på forskellige slags møderum. Nogle kunder foretrækker det mere formelle, mens andre føler sig bedre tilpas i en dagligstue med plads til børn.
Forandringerne støder nogle kontohavere. De havner i et callcenter, når de telefonerer til deres bankfilial. De fatter ikke, at det er bedst for alle parter med mindst mulig nærkontakt i det daglige. Kontanter hæves i automat eller butik, transaktionerne klares via netbank. Nordea beregner sig 2 kr. pr. betaling, i Jyske Bank er det gratis. Bortset fra de lange talkoder på indbetalingskorten e med så mange 0000000000 at man skal sidde og tælle, er det dejligt at være blevet sit eget livs bankassistent, når man nu ikke kunne drive det videre.
At personlig henvendelse frabedes er ikke hele sandheden. Faktisk er det meget vigtigt for bankens medarbejdere at være i dialog med kunder, især hvis de har fast ejendom. Et for os andre usynligt system af præstationsbestemte bonusydelser er drivkraften i det salgsarbejde, der er fortsættelsen af den gode rådgivning. Vil du i banken frem, så sælg!
Efter en årrække med såkaldte prikkerunder, et lysere ord for massefyringer, er der atter rift om kvalificerede medarbejdere i den finansielle sektor. Selv midaldrende bankfolk med års erfaring er atter kommet i kurs. Der skal jo også være nogle til at føre et alvorsord overfor kreditamokker. Filialer forsvinder, nu lukker Nordea på hjørnet af Rådhuspladsen og Vesterbrogade i København. Ældre husker endnu, da det hed Privatbanken. Det er for dyrt med alle de gadekunder. Forstædernes Bank er ved at lukke kassefunkti onen i deres filialer for at slippe for besværet.
Alle er afhængige af banker, selv de sociale klienter tvinges til at have en konto, som det offentlige kan anvise penge til. Resultatet er, at bankfilialer på denne måde omdannes til en slags socialkontorets hovedkasse med deraf følgende personlige henvendelser fra kontohavere under pres. Dette kan forlænge ekspeditionstiden for de – om man så må sige – fuldt betalende gæster.
En pest og pestilens er den evige røveri-risiko, som ansatte og tilfældige kunder er udsat for. Engang var et bankrøveri noget sjældent og nød derfor fremme på dagbladenes forsider. Siden blev den form for kriminalitet henvist til sidespalterne, fordi den er hyppigt forekommende og derfor mindre usædvanlig.. Flere filialer har sikkerhedsdøre, man kan komme ind, hvis man har et legalt ærinde. Det har en vis forebyggende effekt med tidslås på pengetanken, men en vis kassebeholdning er man jo nødt til at have i skuffen, ellers går alt i stå. For min skyld må de gerne opsætte videokameraer på gaden, det krænker mig ikke. Hvis jeg var bank ville jeg gøre det og se, om myndighederne krænker retsbevidstheden ved at pille kameraerne ned.


BOX
I overskriften på bagsiden af nr. 14 nævnes HYPERLINK “http://www.engodsag.dk” www.engodsag.dk , men der manglede et afsnit:: ”Det sikreste er at gå ind på HYPERLINK “http://www.engodsag.dk” www.engodsag.dk og vælge netop den form for velgørenhed, man selv prioriterer højest. En sådan portal gør det nemt at støtte uden at gå i gummifælden”.

Hensigten var altså netop at skelne mellem fx gummy.dk og den nævnte adresse, hvilket ikke kom tydeligt frem, hvilket beklages af den ordansvarlige. Det er osse mig.