Antallet af sager, hvor banker nægter at følge pengeinstitutankenævnets påbud om erstatning, er eksploderet i år med 30 afviste erstatninger, mod 10 året før og kun en enkelt i 2008. Selv når ankenævnet enstemmigt pålægger banker at erstatte kunders tab, nægter flere og flere banker at efterkomme kravet, stik i mod anbefalingerne fra sektorens egen brancheorganisation.
Senest har sydsjællandske Diba Bank nægtet at betale erstatning til en ældre dement kunde, som på trods af en ekstremt lav risikovillighed blev overtalt til at investere i de risikable Scandinotes-obligationer. Afvisningen kommer på trods af en 5-0 afgørelse i ankenævnet til fordel for kunden.
Bankerne er ikke juridisk forpligtede til at følge pengeinstitutankenævnets afgørelser, men brancheorganisationen Finansrådet opfordrer kraftigt til at medlemmerne i hvert fald ved enstemmige afgørelser følger ankenævnets påbud.
Borsen.dk