Kun op mod en tredjedel af danske bankkunder kan forvente at finde en bedre bank. Flertallet har simpelthen ikke penge nok til at kunne forhandle bedre vilkår hos en anden bank end deres eksisterende. Finanskrisen har fået bankerne til at skrue op for rentemarginalen, så gabet mellem ind- og udlånsrenten er blevet markant større. Og de højere renter på udlån kan mærkes på økonomien. Men mens det for to år siden var nok at have et fast job for at gå ud og forhandle bedre vilkår med banken, er de tider forbi. Og en stor del af de danske bankkunder vil i øjeblikket have meget svært ved at skifte bank. Ifølge direktør Kim Valentin fra det uafhængige rådgivningsfirma Finanshuset drejer det sig om 20-30 pct. Enkelte aktører på det finansielle marked bruger dog de økonomiske krisetider til at jagte nye kunder. Blandt dem er Nordea, Arbejdernes Landsbank og endelig Nykredit, som i øjeblikket kører tv-kampagne i jagten på nye kunder.
Børsen s21