Der er tømt så meget ud i de globale varelagre, at danske eksportvirksomheder omsider har udsigt til øget produktion fra 2010, mener flere bankøkonomer. Og det sker alene for at imødekomme de eksisterende ordrer. Virksomhederne skal med andre ikke hente new biz ind for at vokse.
– Under nedturen har virksomhederne skåret så meget som overhovedet muligt for at betale gæld og frigøre likviditet – og det i en sådan grad, at produktionen i dag er skåret mere ned, end efterspørgslen reelt er faldet, siger cheføkonom i Jyske Bank Niels Rønholt.
Niels Rønholt forudser, at væksten i eksporten i 2010 vil ligge i størrelsen 1,8 pct.
Børsen side 18.