Trods små økonomiske lyspunkter holder bankerne fast i de stramme kredit-tøjler, viser en ny analyse fra Greens Analyseinstitut. Kreditklemmen bremser opsvinget, mener DI og Håndværksrådet. Bankerne mener til gengæld, at virksomhederne selv dropper investeringer på grund af krisen. Ifølge Greens mener mere end hver tredje virksomhed (37,3 pct.), at de løber panden mod kreditmuren. Det sammenlignelige tal fra 2008 lød på 13 pct. Og hele 22,2 pct. af virksomhederne bekræfter, at de måttet udskyde konkrete projekter på grund af manglende finansiering. Det er mere end en fordobling i forhold til sidste år. Hele 73,7 pct. af de analyserede virksomheder siger dog nej til, at de har måttet udskyde investeringer og konkrete projekter, fordi de manglede finansiering fra bankerne.
Børsen Vækstdanmark side 2-4.