Finanstilsynet sender inden længe sender en vejledning i høring, som præciserer, hvornår og hvordan bankerne skal nedskrive på såkaldt svage kunder.

I praksis lægges der op til en yderligere stramning, lyder kritikken fra bankerne.

Vejledningen vil uddybe en regnskabsbekendtgørelse, som så dagens lys for snart et år siden. Allerede dengang blev bankerne lagt i stramme tøjler, fordi det blev indskærpet, at de skulle benytte en forsigtig tilgang i stedet for en neutral tilgang.

Dansk Erhverv frygter, at stramningerne vil koste vækst og arbejdspladser, og direktør Christian T. Ingemann opfordrer Finanstilsynet til at følge resten af Europa i stedet for at køre et dansk “soloshow”.

/ritzau/