Afhandlingen, der har titlen Visuel og verbal retorik i finansiel virksomhedskommunikation: franske reklameannoncer for banker, giver indsigt i hvilke virkemidler, der anvendes i finansiel virksomhedskommunikation på grundlag af en analyse af en stor samling af franske reklameannoncer for banker. Resultatet af analyserne viser overordnet, at der gøres meget ud af at tale til følelserne, fx kærlighed til familien og humor. Derimod er der ikke megen rationel argumentation.
Afhandlingsresultaterne kan bruges af banker og andre servicevirksomheder ved udarbejdelse af markedsføringsstrategier. Desuden kan de anvendes ved markedsføring til Frankrig.
Endvidere er der arbejdet med teoriudvikling. Der er udarbejdet et nyt redskab til at gøre rede for reklameannoncers og andre teksters opbygning og virkemidler, hvor formålet er mere effektiv kommunikation.
Afhandlingen kan rekvireres hos Helle B. Neidhardt, Ledelsessekretariatet, Handelshøjskolen i Århus. MSOL