Finanssektoren skal de kommende to år betale 1 milliard kroner ekstra til staten, som bruger pengene på at lempe landbrugets jordskatter. Finanssektoren tvinges til at betale for regeringens hjælpepakke til landbruget, men regningen bliver sendt videre til kunderne.

Det fastslår banker og realkreditselskaber, som i forvejen har travlt med at hæve de rente- og bidragssatser, som blandt andre landmændene betaler.
Målet er at spare op til kommende tab på det kriseramte erhverv og samtidig dække omkostningerne ved at deltage i bankpakke II.
Nu pålægges finanssektoren en yderligere omkostning på 1 milliard kroner i form af en forhøjet lønsumsafgift. Regeringen vil bruge disse penge til de første to år at finansiere lempelsen af landbrugets jordskatter.

Pengene går til landmændene, men det bliver alle bankernes og realkreditselskabernes kunder, der kommer til at betale regningen for regeringens støttepakke til landbruget.
Jyllands-Posten Erhverv side 3.