Rådet for Større Færdselssikkerhed har de senere år stået for nogle af de mest bemærkelsesværdige og grænsebrydende tv-reklamer. Nu tager Rådet dog endnu mere opsigtsvækkende midler i brug for at ramme de sidste fartbøller.
Deres første virale film viser letpåklædte damer, der i vejsiden holder de velkendte 50 km/t skilte over hovedet for at få folk til at bemærke fartgrænserne. Det hele er pakket ind i et amerikansk nyhedsindslag med titlen ”Spotlight on the World”.
Bag filmen står det kreative produktionsselskab Far From Hollywood og filmen er instrueret af Peter Harton.
– Hvis en film skal klare sig på det benhårde virale marked er man nødt til at forsyne den med en motor. Det vil sige en faktor der gør at man føler sig underholdt og er nødt til at dele filmen med sine venner siger Morten Hoffmann, producer hos Far From Hollywood.
– Denne film har flere motorer. Og faktisk er det uvisheden om hvorvidt indslaget er ægte eller ej der især driver den frem. Specielt i USA er der debat om, hvorvidt man kan finde på sådan noget i Danmark.
Filmen er på under 4 døgn blevet set 650.000 gange i 172 lande – inklusiv Vatikanstaten.
Se filmen her


Læs videre - helt gratis!

For at kunne læse vores artikler beder vi dig om at tilmelde dig vores nyhedsbrev - så holder vi dig opdateret med de skarpeste indsigter og branchenyheder direkte i din indbakke. Helt gratis.

Indtast venligst fornavn.
Indtast venligst efternavn.
Indtast venligst korrekt e-mailadresse
Accepter venligst vores betingelser for at tilmelde dig