Og hvem er så mere nærliggende at slå pjalterne sammen med end magasinet Sports Illustrated, hvis årligt tilbagevendende badetøjs-udgave tangerer et samlerobjekt.
Samarbejdet har udmøntet sig i en onlineafstemning, hvor brugerne skal vælge én af to modeller, der så går videre til næste afstemning. Brugeren ender med andre ord med at udpege favoritten blandt favoritterne.
Afstemningen løber frem til den 12. marts, hvor resultaterne samles, og den ultimative Sports Illustrated Swimsuit Model kåres. Det skriver adage.com.
Tidspunktet for kampagnen er heller ikke tilfældig, da basketball-turneringen NCAA (National Collegiate Athletic Association) begynder, hvilket kædes sammen med målgruppen: øl-drikkere i 20’erne og givetvis mænd.
Hos MillerCoors forventer man, at i nærheden af tre millioner vil deltage i afstemningen, der foregår på såvel kampagnehjemmeside, Facebook og fra mobiltelefoner. Det forventes også, at samarbejdet vil betyde nogle svære valg for deltagerne.
Du kan deltage i afstemning
her, og selv komme med et bud på sværhedsgraden.
Det er som bekendt langt fra første gang, et bryggeri bruger kvindelige attributter i markedsføringen af deres øl.
I starten af 90’erne var det Old Milwaukee Beer-reklamer, hvor
Swedish Bikini Team hjalp mænd i nød. Svenskerne endte med at blive lidt af et kultfænomen.
Her er en af reklamerne med “svenske” hovedrolleindehavere.