Danske Lars Bastholm, der er kreativ direktør hos Ogilvy, New York og kreativ digital direktør hos Ogilvy i hele Nordamerika, kan måske være på vej i problemer. Således har branchebloggen Agency Spy opfanget en intern mail fra netop Lars Bastholm, hvor han sviner sit bureaus digitale arbejde til.
Han skriver blandt andet, at de seks seneste digitale lanceringer fra Ogilvy New Yorks hånd har givet ham migræne og en begyndende depression. Designmæssigt mener han, at bureauets arbejde lige så godt kunne være lavet i år 2001, og at indholdet er brochure-agtigt og overhovedet ikke giver en god brugeroplevelse eller lyst til at dele sitet med andre.
Der har indtil videre ikke været reaktioner fra Ogilvy-toppen på Lars Bastholms mail, der kan læses i sin helhed
her.