Dreyer & Kvetny skal fremover være fast samarbejdspartner til markedsføring af softwareproducent Baswares produkter i Danmark.
Virksomheden, der har hovedkvarter i Finland, udvikler og sælger løsninger til elektronisk håndtering af fakturaer, indkøb og rejseafregning til virksomheder i hele verden.
– BtB-markedsføring af komplekse it-virksomheder er et vigtigt segment for bureauet, og vi har erfaring fra andre teknologitunge virksomheder som eksempelvis ERP-producenten Maconomy, siger Jakob Dreyer, administrerende direktør i Dreyer & Kvetny og fortsætter:
– Vores første opgave for Basware bliver at sættes fokus på selskabets software til indkøbs- og fakturahåndtering via mobiltelefon.
Dreyer & Kvetny beskæftiger sig, ud over PR, med reklame, new media og intern kommunikation.
Andre kunder tæller blandt andet Nestlé, Carlsberg, KL og FIH Erhvervsbank.