Bates Y&R har i samarbejde med Movia netop sendt en stor fritidskampagne på gaden, der opfordrer alle til at opleve friheden med bussen.
Det er essensen i kampagnen, og det er der en god grund til.
Opfattelsen af kollektiv trafik er nemlig ikke forbundet med frihed, og det er paradoksalt, fordi du netop kan gøre dig fri ved at tage bussen frem for fx bilen, lyder det fra Bates.
– Sproget i kampagnen er bussens eget – det handler nemlig om at stå på og stå af på vej til de mange oplevelser, der venter derude. Med bussens egen jargon får vi illustreret friheden til at opleve mere, og denne opfordring lyder i annoncer, på bussens egne medier, på digitale platforme og i biografen, siger Thomas Brandt, CEO hos Bates Y&R.
– Med bussen kan du skifte retning undervejs, og du behøver aldrig vende tilbage til udgangspunktet. Som passager kan du stå på og stå af, som det passer dig bedst. Og du kan hele tiden komme videre til oplevelser i fx byen, ved vandet og i parken.
Bussen får egen sang
– Uanset om du vil have en dukkert, i biografen eller ud at spise, kan du bare stå på, stå af og stå på igen. Så ud over at få folk til at tage bussen til deres oplevelser, er det denne dejlige følelse af at være fri, som vi gerne vil have så mange som muligt til at opleve og få ind under huden, slutter Thomas Brandt.
Kampagnen byder også på en sang, som hylder oplevelser mellem mennesker og friheden ved at hoppe af og på bussen. Sangen er indspillet og kan downloades her.
Det er også denne sang, der er omdrejningspunktet i en stemningsfuld film, som vises i biografen.
Se den her:
Credits:
Bates Y&R: Susanne Lund, Ib Borup, Mette Lehmann, Dorte Yde, Morten Bo Jacobsen, Joy Troiner
Musik:
Komponist: Jeppe Riddervold, JAM
Vokal: Michael Lund
Film:
Produktionsselskabet Bacon Cph
Instruktør: Oliver S. Knauer
Producer: Mette Jermiin
Stills:
Fotograf: Martin Bubandt
Billedbehandling: Werkstette