Det hæderkronede reklamebureau Bates Young & Rubicam leverede i en meget lang årrække overskud på overskud, driftsikkert som grundfjeldet, men fik så en mavepuster for en 3-4 år siden.

Tab af solide kunder som bl.a. Mercedes, der i 10 år var limet til Bates, og nogle andre sendte bureauet i minus på en million i 2014, hvilket forværredes til -4,5 mio. kr. i 2015.

Det skyldtes, at direktøren Thomas Brandt valgte at rydde en del gæld væk, bl.a. en skattegæld på 2,5 mio. kr., og dermed var bureauet på plads, lød det forrige år.

Det har Thomas Brandt og hans team holdt, og nu er Bates tilbage med sorte tal. Ganske vist minimalistiske 166.000 kroner, men i lyset af et toplinjefald på 18 pct. er reorganiseringen på plads.

– Faldet i omsætning skyldes primært nedgang i kundeaktivitet i 2015, der også har haft en effekt på tallene i 2016. Desuden matte vi i 2016 sige farvel til Mercedes Benz personbiler efter 10 fantastiske år, og det kan naturligvis ses på tallene, siger Thomas Brandt, adm. direktør hos Bates.

– Men et ændret omsætningsmiks har også haft betydning. Trods faldet i omsætning har bureauet via de tiltag, der blev iværksat i 2016, herunder et mere rendyrket fokus på udvikling at strategi-, koncept- og forretningsudvikling og fortsat omkostningsfokus, været i stand til at vende et negativt resultat i 2015 til et positivt resultat i 2016.

– Vi har halt en god afslutning på 2016 og en fornuftig start på 2017, så vi ser positivt på fremtiden. Vi har oplevet et højere aktivitetsniveau for vores nøglekunder og har samtidig Iøst en række strategi-tunge opgaver for både kulturinstitutioner, interesseorganisationer og industrielle kunder, det har gjort det muligt for as at fokusere på det, vi er gode til, en tendens der ser ud til at fortsætte i 2017, slutter Thomas Brandt.

2017 er begyndt godt, og bl.a. er Den Gamle Fabrik vendt tilbage som kunde, og Bates vandt fx en DIA (Diamanten) for Faxe Kondi for en måned siden, og derfor er bureauet tilbage med fornyet kraft.

Bates Y&R A/S

(Mio. kr.)                            2016/ 2015

Nettoomsætning:            22,1/ 26,9

Bruttoresultat:                  10,1/ 12,2

Årets resultat:                  0,2/ -4,5

Medarbejdere:                 19/ 20