Om Young & Rubicams fremtid på det danske marked bliver som et dørskilt hos Bates/Red Cell i Landemærket, eller om løsningen kommer til at se anderledes ud, fortæller rygterne ikke. Og hverken adm. dir. Jacob Hastedt, Bates/Red Cell, eller Mark Bindloss Gibb fra Y&Rs europæiske ledelse vil udtale sig.
Men så vidt Markedsføring erfarer, er der ingen tvivl om, at Y&Rs dage som et selvstændigt bureau i Danmark er talte. Bureauet vil blive lagt ind under Bates/Red Cell, hvilket formentlig er en relativt ukompliceret øvelse, fordi der ikke er nogen konflikter mellem Bates-kunderne og de kunder, der er tilbage hos Y&R. Hvor mange medarbejdere, der flytter med, siger rygterne heller ikke noget om.
Løsningen kan dog dårligt siges at være overraskende. Begge bureauer er WPP-ejede, og det er en mere oplagt løsning at slå de to sammen frem for at forsøge at bygge Y&R op igen. Der er aldrig fundet en reel ny afløser for Sune Bang, da han for næsten to år siden forlod posten som adm. dir. for Y&R. I mellemtiden er der lavet en løsning, hvor Wunderman er lagt sammen med Emerge under ledelse af sidstnævntes adm. dir. Jan Werner. Da den fusion blev offentliggjort i februar lød det dog stadig, at man fortsat ledte efter en ny adm. dir. fin