Mercedes-Benz skal til næste år lancere en ny model i C-klassen, og det er der afsat 45 mio. USD til på globalt plan (ca. 270. mio. kr.). Den opgave er nu placeret hos CLM/BBDO i Paris efter en konkurrence, hvor tre forskellige Omnicom-bureauer deltog i finalen.
Erich Karsholt fra Bates/Y&R, der håndterer Mercedes i både Danmark og Sverige, vurderer dog ikke, at placeringen af budgettet får konsekvenser for disse markeder.
– Der er ikke noget usædvanligt i, at Mercedes placerer store lanceringer hos store internationale bureau-netværk. Der bliver skabt en ramme for lanceringen, og den metode har de anvendt før uden, at det har fået indflydelse på eksisterende partnere, siger Erich Karsholt. fin