EU-Kommissionens forslag til en nye regler for kosmetiske produkter er for vagt, mener Forbrugerrådet. Reglerne for indholdet af kemiske stoffer i kosmetik skal skærpes.
– Det er uacceptabelt, at forbrugerne skal udsættes for problematisk kemi. Derfor mener vi, at der skal stilles strengene krav til indholdet i kosmetik. Blandt andet skal hormonforstyrrende stoffer forbydes i kosmetik, og der skal stilles særlige krav til børnekosmetik, fordi børn er mere sårbare overfor kemiske stoffer end voksne, siger Claus Jørgensen, miljøpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.
Han fortsætter, at EU Kommissionen lægger op til, at stoffer, der i dag er forbudt, kan tillades i kosmetik, når visse betingelser er opfyldt. Det kan Forbrugerrådet ikke acceptere, og industrien har da også klaret sig uden disse stoffer i en årrække, mener rådet.
– Selv om der er tale om kemiske stoffer i små mængder, så ved vi ikke nok om kombinationseffekter. Forskning har vist, at stoffer der i sig selv ikke er skadelige, kan have en skadelig effekt, når de kombineres med andre stoffer. Forbrugerne skal ikke være forsøgsdyr, og derfor skal forsigtighedsprincippet anvendes og stofferne forblive forbudte, fortsætter Claus Jørgensen.
Forbrugerrådet har derfor tre minimumskrav til det nye regelsæt:
1. Ingen hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer i kosmetik. CMR-stoffer bør ikke tillades i kosmetik, fordi de er klassificeret som kræftfremkaldende, kan give arvelige skader eller forringe forplantningsevnen. De 26 særligt allergifremkaldende stoffer helt forbydes.
2. Skærpede krav til børnekosmetik. Børn er mere sårbare over for kemiske stoffer end voksne, og derfor skal der stilles særlige krav til producenter af kosmetik til børn. Hårfarveprodukter til børn under 15 år skal forbydes.
3. Bestemte hårfarvestoffer skal forbydes – især de hormonforstyrrende. Der bør være store advarsler om allergi på hårfarvningsprodukters emballage.
sd