_ Vi er absolut tilhænger af den nuværende løsning, hvor man har slået de to tidligere index’er sammen. Og vi finder det ligeledes positivt, at Gallup Index Danmark har skærpet kravene til de deltagende fagblade. Det var i sin tid et problem hos AIM, at de havde ret lave deltagerkrav til mediet, hvilket resulterede i større usikkerhed og forkerte læsertal, siger markedschef Kristian Nielsen, Dansk Fagpresse.
Betingelsen for at blive målt i Index Danmark Gallup er, at et medie hver gang kommer i et oplag på 20.000, eller at oplaget på årsbasis er 100.000. Hos AIM var disse oplagskrav betydeligt lavere, og det medførte altså større usikkerhed omkring de målte læsertal.
Trods de skærpede krav er 19 fagblade på nuværende tidspunkt tilmeldt Index Danmark Gallup.
_ Tidligere var 21 fagblade med under fagpresseindexet hos AIM. Men vi kom lidt sent ind i forhandlingerne omkring det nye fælles index, og derfor blev vores informationsarbejde overfor medlemmerne også forsinket. Alligevel er 19 fagblade med i det nye index, og vi forventer, at der i 1997 vil være flere fagblade i Index Danmark Gallup, end vi havde i det tidligere index, understreger Kristian Nielsen.
Der er cirka 60 fagblade, som opfylder Gallups oplagskrav og som derfor er potentielle deltagere i mediaindexet. Og Dansk Fagpresse vurderer, at 30-40 af dem inden længe vil være at finde i indexet.
_ Det er dog næppe sandsynligt, at alle de 60 fagblade, som opfylder vore krav, vil være med i indexet. Men vi håber bestemt, at der kommer flere til end de knapt 20, der p.t. er tilmeldt, siger Thomas Schnoor, Gallup. Og han tilføjer:
_ Mange af de store fagblade er jo interessante for brugerne af indexet, ligesom dokumentation af læsertallene også kan betyude flere annoncekroner til bladene selv. Derfor har vi indgået en aftale med Dansk Fagpresse, der sikrer fagbladene tilslutning til indexet på favorable vilkår. Vores abonnementstruktur betyder, at hver udgiver betaler 20.000 kroner i grundabonnement plus 20.000 kroner i måleafgift for hvert medie. Aftalen med Dansk Fagpresse betyder imidlertid, at foreningen kun betaler eet grundabonnement, og så betaler de tilmeldte medier hver især måleafgiften.
Til gengæld for den favorable aftale yder Dansk Fagpresse en del support over for de tilmeldte fagblade. Blandt andet hjælp til at nedbryde tal og rapporter til relevante informationer, idet fagbladene jo ofte er små virksomheder, som ikke selv har de fornødne ressourcer til at bearbejde analyseresultaterne.

NYT KONCEPT FOR MINDRE BLADE
Størstedelen af Dansk Fagpresses medlemmer er dog ikke i stand til at opfylde Gallups oplagskrav. Og de cirka 240 fagblade har i dag kun ringe muligheder for at dokumentere læsertal, dækning etc. overfor annoncørerne.
Men vi har planer om at ændre og nyvurdere vores kodeks for, hvordan man som fagblad laver analyser. I samarbejde med analyseinstitutterne planlægger vi at udvikle et koncept, som åbner mulighed for hurtige og billige fagbladsanalyser. Som det er nu, må det enkelte fagblad selv entrere med et analyseinstitut, som jo tager penge for at opfinde den dybe tallerken hver gang. Men i princippet er 90 procent af de spørgsmål, der skal stilles i forbindelse med en fagbladsanalyse, de samme fra blad til blad. Og vi har derfor planer om at opfinde den dybe tallerken en gang for alle. Sådan at fagbladene nemt, billigt og håndterligt kan få lavet struktur- og dækningsanalyser, fortæller Kristian Nielsen, som oplyser, at Dansk Fagpresse forventer at kunne tilbyde fagbladene det nye analysekoncept i løbet af sidste halvår af 1996.
På Dansk Fagpresses ønskeliste er også en bedre og større business-to-business del af mediaindexet.
_ Selv om vi grundlæggende mener, at det fælles index er en rigtig god idé, bærer det dog præg af, at Danske Dagblades Forening, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Danske Reklamebureauers Brancheforening og Gallup, som var de parter, der forhandlede indexet på plads, især har fokuseret på befolkningen som privatpersoner _ ikke på erhvervslivet. Man ringer altså op til folk privat og stiller eventuelt visse tillægs-erhvervsspørgsmål.
_ Vi kunne godt tænke os, at man i stil med, hvad der gøres i Norge og Sverige, kontakter folk på arbejdspladsen i deres egenskab af beskæftigede. Det ville resultere i en bedre og større business-to-business del af indexet _ og det ville give mulighed for at måle flere fagblade, fastslår Kristian Nielsen.