Både i hovedstadsområdet og provinsen er det blevet bedre at være nybegynder i reklamebranchen rent lønmæssigt. Det viser de nyeste løntal for branchen. Der er tale om gennemsnitlige tal, der dækker 60 pct. af DRB-bureauerne over hele landet.
Tekstassistenterne har mærket de positive lønvinde mest. Over hele landet har gruppen oplevet stigninger på 18-19 pct. Dog er løftet primært sket i den højestlønnede del af gruppen. I 1998 fik de bedst lønnede tekstassistenter gennemsnitligt 22.000, mens tallet i 1999 er 34.000. Den lavestlønnede gruppe har måtte nøjes med en generel stigning på 2 – 3.000 kr. Også blandt kontakt-, AD- og DTP-assistenter ser man pæne lønstigninger, 10-12 pct. er meldingerne over hele landet. Men hos AD-assistenterne er det den lavestlønnede gruppe, der er blevet tilgodeset. Det laveste løntal er steget over 7.000 kr.
Flere steder i branchen ser man de flotte lønstigninger som et tydeligt tegn på råstofmangel på reklamebureauerne.
– Det er blevet sværere at få fat i de rigtigt dygtige kreative, og derfor holder man længe på dem, man har. Og det betyder igen, at hvis man vil have de gode, må man også betale det, de koster. Vi kan godt være enige om, at det er for dyrt, hvis man skal betale en tekstforfatter 77.000 kr. om måneden, men sådan er markedet altså bare. Det er jo et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, siger Joachim Rosenstand, kreativ direktør hos Reklametjenesten.
Men trods tocifrede lønstigninger, er det også hos DTP-assistenterne, at man ser nogle af de helt store udsving mellem lavest- og højestlønnede. DTP-assistenternes løn svinger mellem 9-10.000 kr. og næsten 43.000 kr. på landsplan.

STORE FORSKELLE
Også hos tekstforfatterne er der store forskelle at spore. 24-25.000 er laveste løntal over hele landet, mens de højeste lønninger falder i København. Her får de højestlønnede tekstforfattere gennemsnitligt 76.000 kr., mens de højeste lønninger i provinsen generelt ligger 20 – 30.000 kr. lavere.
– Reklamebranchen har mange steder en meget flad struktur. Det betyder at en tekstforfatter på det ene bureau kun sidder med store kunder og nærmest bærer bureauet, mens en anden tekstforfatter på et mindre bureau måske kun sidder og skriver splash-tekster, siger Jacob Hastedt, administrerende direktør i Bates.
Det er også interessant at se AD’ernes lønudvikling i forhold til tekstforfatternes. De laveste lønninger følges nogenlunde ad – med en overvægt på 2 – 3.000 kr. til AD-siden. I midtergruppen af lønninger har tekstforfatterne som regel overhalet AD’erne med 4 – 5.000 kr. og i gruppen af de højeste lønninger ses forskellen endnu tydeligere. I København er det højeste løntal for tekstforfattere 76.000 kr. mod AD-sidens 66.000 kr. I provinsen følges de to grupper langt bedre ad, og svinger her højest med nogle tusinde kroner inden for alle løntrin.
Der er flere bud på det markant lavere lønniveau på bureauerne i provinsen. Jacob Hastedt fra Bates mener, at det skyldes kundefordelingen mellem provins-bureauerne og københavner-bureauerne:
– Det har altid været svært for provinsbureauerne at tiltrække de gode kunder, og det lader til, at de har affundet sig og har det fint med deres lillebror-rolle. Jeg tror, at de store kunder mere eller mindre automatisk henvender sig til et københavner-bureau, mens provinsbureauerne primært tiltrækker de mere ydmyge opgaver eller fungerer som tegnestuer.

TæTPAKKET KøBENHAVN
På provinsens største bureau, Nørgård Mikkelsen, mener direktør Erik Laumand at forskellen kan tilskrives det tætpakkede københavnske bureaumarked.
– Bureauernes indbyrdes konkurrence om at få fat i de bedste hjerner er langt hårdere end i provinsen, hvor vi nok er noget mere beskyttede. Her skifter folk heller ikke job så tit, fordi det ofte betyder, at de er nødt til at flytte. Det er de ikke i København, og det kan let medføre en lønspiral, siger Erik Laumand.
Han fremhæver også, at de fleste af branchens superligahold ligger i København. Og præcis som i fodboldens verden, så får spillerne på de store hold mere i løn end spillere på mindre klubhold.
På det lille, men efterspurgte webprogrammør-område kan man dog spore den geografisk omvendte lønudvikling. I provinsen kan den gruppe fremvise en samlet lønstigning på 29 pct. – årets største stigning, mens samme faggruppe i København er blevet skiftet godt og grundigt ud, og dermed kan notere sig en lønnedgang på 3 pct.
I bunden af lønudviklingen finder man webdesignerne og IT-administratorerne, der er blevet begavet med lønstigninger på hhv. 1 og 2 pct., mens mediacheferne i København og controllerne, ifølge DRBs gennemsnitlige tal, ikke kan notere sig en stigning.
Fra DRBs side tager man forbehold for ovenstående tal. Selvom de bureauer, der udgør grundlaget for tallene, anses for repræsentative, er der alligevel ændringer, der ikke kan ses her. Der er for eksempel ikke taget hensyn til at nogle medarbejdere er flyttet fra en gruppe til en anden, eller at der er kommet folk, der ikke var repræsenteret i sidste års opgørelse, ind i grupperne. I øvrigt er den laveste og højeste løn ikke medtaget i de enkelt grupper.
Jan Mågard, DRBs økonomiske konsulent, spår dog at de revisorpåtegnede lønstigninger for 1998-1999 bliver noget anderledes end de ovenstående. Når der er taget forbehold, mener han at de enkelte gruppers lønstigninger bliver i hvert fald 2 pct. lavere og at branchens generelle lønstigning holder sig på niveau med resten af arbejdsmarkedet, nemlig mellem 3 og 4 pct.