Nu er det tid til at indsende materiale til Danmarks ældste pris, IAA-prisen, der uddeles for de bedste ikke-kommercielle kampagner. Den skal naturligvis have skabt opmærksomhed og resultater for afsenderen.
IAA-prisen er inddelt i to kategorier: ”Landsdækkende kampagne-aktiviteter” og ”Lokale kampagne-aktiviteter.” Sidste år var det Bates’ selekampagne for Rådet for Sikker Trafik, der løb af med den landsdækkende pris for bureauets bragende flotte kommunikation.
Se vinderfilmen her
www.iaa.dk/iaaprisenDen lokale kommunikation gik til 3 Fisk for en kampagne, der satte smukt fokus på og for Aarhus Kulturnat. Selve prisen hedder meget sigende Columbus Ægget, og i øvrigt er blevet uddelt siden 1979. En kampagne, der er sponseret af en privat virksomhed, kan i øvrigt godt komme i betragtning.
Afgørende er, at kommunikationen ikke har et kommercielt formål. IAA Chapter Denmark, som afsenderen formelt hedder, fortolker det derhen, at kampagnen skal tjene det almenes vel.
Til bedømmelsen kan indsendes kampagner, der består af en eller flere aktiviteter. Kampagnerne skal have været gennemført inden for de sidste to år.
Indsendelsesfristen er den 26. oktober 2011. Og dommerkomiteen er:
Lisbeth Knudsen, koncernchef i Berlingske Media.
Merete Eldrup, adm. direktør i mediekoncernen TV 2.
Poul Madsen, ledende chefredaktør på Ekstrabladet.
Anker Brink Lund, professor på CBS.
Michael Raffnsøe, adm. direktør, Huset Markedsføring.
Christian Bjerring, partner i J. Friisberg & Partners.
Louise Palludan Kampmann, souschef i IT- og Telestyrelsen.
Donald Nekman, direktør i DNCC og rektor for IAA Uddannelserne.
Asger Nielsen, adm. direktør hos Megafon og ansvarlig for IAA-prisen.
Der står mere om mere om prisen på
www.iaa.dk/iaaprisen