Det er ellers en klage fra MetroXpress, der har fået Biblioteksstyrelsen til at genåbne dagbladspuljen. Men det betyder ikke, at landets gratisaviser får meget gavn af de 320 millioner kroner, der årligt bliver uddelt i dagbladsstøtte fra staten. Det er nemlig stadig avisernes abonnementsforhold, der er udgangspunktet, når støtten skal fordeles. Det oplyser konsulent i kulturministeriet Niels Jørgen Nielsen.
Det betyder for det første, at aviser uden abonnementsordninger ikke kan komme i betragtning, herunder husstandsomdelte gratisaviser uden abonnementsaftaler med modtageren. For det andet vil abonnementssvage trafikaviser kun få en meget lille del af dagbladekagen. I 2008 er der afsat 320,8 mio. kr. til fordeling blandt alle tilskudsberettigede dagblade i landet. Der er ansøgningsfrist den 3. december.
ac